Madspildsbilen

14 maj Kl.10:30-11:00

Madspildsbilen på Kulturgrunden hvor der uddeles grønt og frugt. Hver tirsdag

Bogbyt og hygge Kom og kig boghylden igennem. Bring gerne bøger med til byt Kom og hyg hver tirsdag

Velkommen til Kulturgrunden Hornslet

Biblioteket flytter

 

En beslutning er truffet af byrådet og bilioteket flytter med over i kulturhuset.

Formand Lotte Jensen udtaler i den forbindelse:

Biblioteket flytter over i det nye kulturhus. I en by på Hornslets størrelse må vi samle kræfterne og optimere vores ressourcer, så nuværende og kommende borgere i Hornslet, får større og mere tidssvarende rammer om fællesskab og kulturoplevelser. Det nye kulturhus vil blive et fyrtårn for byen, der vil skabe mere liv i bymidten, og bidrage til at Hornslet er en attraktiv by at handle og bosætte sig i.

Tak til Syddjurs Kommune og Nordea-fonden for at bakke op om projektet.

LÆS MERE HER

Hornslet Kulturhus-Stifterkapital

På Kulturgrundens generalforsamling d. 18. marts 2024 overrakte Foreningen Kom-Bi v. formand Jørn Dam, Lions Rosenholm v. præsident Henrik Munkhof og Hornslet Borgerforening v. formand Claus Hornshøj ikke mindre end 200.000,- kr. i stifterkapital til den kommende ejendomsfond for Kulturhuset i Hornslet. De 3 foreninger deltes ligeligt om beløbet.

Derudover har 17 virksomheder i Hornslet bidraget med yderligere 100.000,- kr. hvorved den nødvendige stifterkapital på 300.000,- kr. er tilvejebragt.

De donerende virksomheder er følgende: Aabentoft A/S

Munkhof Aps

VARO A/S

Rema 1000

Sparekassen Djursland

Skov Revision

Malerfirma Jeppe Just ApS

Lindå Balle Maskinstation A/S

JyskHandi

Hornslet Autoværksted

Kamf A/S

Gert Jakobsen Transport

Djurslands Bank A/S

Dit Fitness ApS

Brugsforeningen Hornslet

Boel Denmark ApS

Audes Aps

Vi takker for de fine bidrag og den enorme lokale opbakning.

Generalforsamling 

Mandag d. 18. marts kl. 19.00-21.30 i KOM-BI

 
Foreningen Kulturgrunden indbyder hermed alle interesserede til generalforsamling ifølge vedtægterne.
Da det alene er medlemmer af foreningen der har stemmeret, vil det være muligt at indmelde sig i foreningen ”i døren” før generalforsamlingens afholdelse.
Vi glæder os til at se jer – hilsen fra bestyrelsen i Kulturgrunden
 
 
Dagsorden:
  1. Valg af dirigent
  2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning – en status på arbejdet i 2023
  3. Fremlæggelse, drøftelse og godkendelse af arbejdsplanen for 2024
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab v. kasserer Jørn Dam
  5. Indkomne forslag:
  6. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag og fastlæggelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 100,- kr. i 2024.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter

Marianne Frimer er udtrådt af bestyrelsen uden for tur og suppleant Morten Just Jensen har overtaget hendes bestyrelsespost.

På valg er:

  • Lotte Jensen – genopstiller
  • Morten Just Jensen - genopstiller

Suppleanter:

Valg af to suppleanter: Vibeke Mikkelsen genopstiller.

Der skal vælges en ny suppleant.

  1. Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår Solveig Skov, Skov Revision

  1. Valg af to kritiske revisorer
  2. revisor Bente Friis – genopstiller
  3. revisor suppleant Jesper Berggreen – genopstiller
  • Eventuelt

Ejendomsfonden for Kulturhuset i sigte efter tilsagn om 300.000,- kr. i stifterkapital.

 

Det kommende kulturhus i Hornslet skal bygges, ejes, vedligeholdes og udlejes af en selvstændig ejendomsfond. For at stifte en sådan fond kræves der en stifterkapital på 300.000,- kr.

Foreningen Kulturgrunden siger mange tak for donationerne og den fantastiske opbakning vi har mødt i lokalsamfundet i forbindelse med indsamling af stifterkapitalen.

De 300.000,- kr. vil blive indsat på den spærrede konto, som Kulturgrundens Advokat har oprettet til formålet!

Inden længe vil det således være muligt at oprette ejendomsfonden og få den besat med nogle særligt udpegede bestyrelsesmedlemmer.

Tak til følgende Virksomheder i Hornslet for samlet set at bidrage med 100.000,- kr.

  • Aabentoft.dk
  • Munkhof Aps
  • VARO A/S
  • Rema 1000
  • Spar Djurs
  • Skov Revision
  • Malerfirma Jeppe Just
  • Lindå Balle Maskinstation
  • JyskHandi
  • Hornslet Auto
  • Kamf A/S
  • Gert Jakobsen Transport
  • Djurslands Bank
  • Dit Fittness
  • Super Brugsen
  • Boel Denmark
  • Audes Aps

Derudover mange, mange tak til de to store enkeltstående stiftere:

  • Foreningen Kom-BI med 100.000,- kr.
  • Lions Rosenholm med 100.000,- kr.

Lions Rosenholm vil overrække deres 100.000,- kr. på Kulturgrundens generalforsamling d. 18. marts.

 

Demokrati, medejerskab,
byudvikling og arkitektur er også for børn

Læs hele den spændende artikel her: Arkitektur artikel om huskunstnerprojekt (1)

Rapport fra et huskunstnerprojekt som inddrager børn i ideudvikling af kulturhusbyggeri. Stationsbyen Hornslet i Syddjurs Kommune er en by i vækst med mange tilflytterfamilier med børn.

I disse år står byen overfor en proces, hvor der skal bygges en ny skole og et kulturhus, og der arbejdes i den forbindelse med borgerinddragelse med mange forskellige indfaldsvinkler for alle aldersgrupper og med at genfinde en identitet og et sammenhold, som kan skabe en stolthed og et tilhørsforhold til byen.

 

2024 kom igang med et brag

Blues jam De Luxe med Ole Frimer startede 2024 ved Kulturgrunden med et brag. Koncert efterfulgt af jam ved Kom-Bi satte gang i huset og fik publikum på benene.

Glædelig jul og Godt nytår til jer alle fra Hornslet Kulturgrund

Hornslet Kulturgrund har afsluttet året med hyggelig julestue,æbelskiver, gløg og sang. Året er ved at gå på hæld men lyset er ved at komme tilbage. Vi går derfor ind i det nye år med planer om en masse nye og spændende tiltag og events, som vi håber at I vil deltage i og glæde jer til. Så hold øje med kalenderen.

Stort tak til alle jer der bakker op, deltager i events og tak til de fantastiske frivillige der får det hele til at glide på skinner.

Glædelig jul og godt nytår. Vi glæder os til at se jer i det nye år, hvor vi begynder med Blues Jam De luxe.

 

Tre Hyggelige Adventsevents i December: Julestemning og Fællesskab

December er måneden, hvor julehyggen spreder sig, og adventssøndagene danner rammen om særlige begivenheder for hele familien. Vi har samlet tre unikke events, der vil gøre dine adventssøndage ekstra mindeværdige.

1.Advent: Julehygge på Kulturgrunden!

Den 1. adventssøndag inviterer Kulturgrunden til en dag fyldt med julemagi og aktiviteter for både små og store. Foran rådhuset kan børnene opleve ponyridning med Rosenholm Rideklub for blot 30 kr. pr. tur. Det er en fantastisk mulighed for at skabe smil på de yngstes læber.

På selve Kulturgrunden kan du varme dig ved bålet, nyde duften af pebernødder og udforske halmballer, der er både sjove at sidde på og kravle i. Arrangementet er gratis, og ingen tilmelding er nødvendig. Så kom og deltag i den hjertevarme start på adventssæsonen!

2.Advent: Gratis Julefilm i Biografen!

Den 2. adventssøndag er dedikeret til filmglæde for hele familien. Tag dine børn med i biografen, hvor der vises julefilm, herunder populære titler som "Rita og Krokodille: Jul" og "Cirkeline: Klodsmus". Filmene starter kl. 12.30 og igen kl. 14.00, og det bedste af det hele er, at arrangementet er gratis!

Vær opmærksom på, at tilmelding er nødvendig. Besøg www.kom-bi.dk for at læse mere om arrangementet og sikre dig dine billetter til en dag fyldt med julemagi på det store lærred.

3.Advent: Sang, Æbleskiver og Gløgg

På den tredje adventssøndag inviteres alle til at synge julen ind på smukkeste vis. Mens du nyder velsmagende æbleskiver og varm gløgg, skaber vi sammen en stemning af fællesskab og glæde.

Der er både voksen- og børnegløgg til rådighed, og klokken 14.30 går sangerinden Kristine Worre på scenen for at sprede julemagi med hendes stemme og repertoire af klassiske julesange. Arrangementet er gratis, kræver ingen tilmelding, og alle er hjerteligt velkomne til at deltage og dele glæden ved julens næste komme.

Så sæt kryds i kalenderen, inviter familie og venner med, og lad os sammen skabe uforglemmelige øjeblikke under decemberhimlen. Lad adventstiden begynde med fællesskab, hygge og julestemning for alle.

KULTURHAVERNES FESTUGE: TAK FOR DEN GODE STEMNING!

Siden d. 14 oktober har vi fyldt teltet på Kulturgrunden med aktiviteter for store og små.

- Og vi forsætter lidt endnu; frem til og med d. 20 oktober!

Vi har bygget insekter, spist bålbomber, danset og lyttet til levende musik. Vi har leget vikinger, byttet stauder og pustet liv i gamle sokker. Vi har slukket tørsten i perlende øl, saftige burgere og lækker thaimad... Blandt andet!

Vi takker for gode dage til borgere, festivalens frivillige, Nordea-fondens Her Gror Vi Pulje og Syddjurs Kommune.

Søndagskalas med Kulturkvartetten!

Kulturkvartteten skød oktober i gang med sjove, kreative og opfindsomme aktiviteter for børnefamilier.

Kulturskolen lavede billedcollager og STOMP, biblioteket inviterede til boglege, Kom-Bi viste kortfilm og Kulturgrunden arrangerede stenmaling.

Store som små hyggede sig i Kulturhaverne med kreative syslerier og rød saftevand og pølser dertil - mums!

Apropos mums afholder vi fællesspisning i anledning af Kulturhavernes Festuge d. 14/10 kl. 17:30-20:00. Deltagelse koster 100 kr. per mave, og billetter købes her.

Børn under 7 år spiser gratis. Drikkevarer tilkøbes i baren.

PROGRAM FOR EFTERÅRET 2023

Kommende arrangementer

Mål & Formål

VISION

At fremme kulturelle oplevelser, fællesskab og livskvalitet i Hornslet på tværs af alle borgere med henblik på at opbygge og fastholde et attraktivt lokalmiljø

FORMÅL

  • At arrangere egne kulturaktiviteter og bidrage til andres i samarbejde med de øvrige kulturaktører og kulturelle vækstlag i byen
  • At drive processen frem mod etablering af et spændende og mangfoldigt kulturhus i Hornslet

samarbejdspartnere